Overlevelsesguide til det moderne nervesammenbrud

af

Overlevelsesguide til det moderne nervesammenbrud
Book dette foredrag

Foredraget afholdes af:

En (u)heroisk rejse gennem angst, stress, depression ADD og selvaccept

En humoristisk og ærlig rejse gennem livets udfordringer

Dan Andersen er kendt som komiker og entertainer, men bag hans humoristiske optrædener gemmer sig en dyb og rørende livshistorie. I sit foredrag “Overlevelsesguide til det moderne nervesammenbrud” deler han åbenhjertigt sine erfaringer med diagnoser som ADD, angst og depression. Dan giver et unikt indblik i, hvordan man kan leve med psykiske udfordringer. Foredraget kombinerer humor og alvor på en måde, der både underholder og inspirerer publikum.

En sårbar fortælling om livet med diagnoser

I mange år levede han med psykiske problemer, uden at kende til sin diagnose, og dette førte til en lang og udfordrende rejse mod at finde svar. Dan deler sine oplevelser fra indlæggelser, medicinforløb og samtaler med læger og psykologer, mens han på humoristisk vis formidler, hvordan han har håndteret sine udfordringer. Det handler ikke om at blive rask, men ærlig. Det handler om at lære at leve med dem.

Hans foredrag viser, hvordan man kan finde glæde og mening i livet, selv når man kæmper med psykiske lidelser. Han viser også, at vi alle er gode nok, som vi er, og at vi kan lære at acceptere vores “skavanker” og begrænsninger.

“Hvad gør man, når man har prøvet alt for at fikse sig selv,

men stadig vågner op med hjertet i halsen?

Jeg hedder Dan, og jeg har taget piller, gået i terapi, mediteret, trukket vejret gennem venstre næsebor, skrevet taknemmelighedsdagbog og spist antiinflammatorisk.

 

Jeg har kæmpet mod angst, depression og stress – og tabt.
Og det var det bedste, der kunne ske.

For mellem selvhjælpsbøger, krystaller

og en blomstrende stand up karriere, manglede jeg noget.

Og det var først efter et totalt sammenbrud og et psykiatrisk hospital,

at jeg langsomt skiftede fokus fra at blive helbredt til at blive ærlig.

 

I dette foredrag fortæller jeg ærligt (og med selvironi i rigelige mængder) om min rejse gennem det psykiske helvede og tilbage til noget, der faktisk ligner et liv.

Et liv hvor jeg ikke længere forsøger at blive rask – men hvor jeg prøver at være mig.

Med alt hvad det indebærer.

Hvor jeg dyrker hverdagslykken i det liv, jeg rent faktisk lever,

i stedet for kun at jagte en drøm.

 

Det her foredrag er til dig, der tror du skal kunne det hele.

Til dig der prøver at tage dig sammen.

Og måske til dig der længes efter at droppe idéen om at være noget, du ikke er.

Et foredrag om at tage sig selv alvorligt på den sjove måde.

Et foredrag for livet.”

– Dan Andersen

Humor som værktøj til at tackle svære emner

Dan har en unik evne til at formidle tunge emner som angst og depression med humor. Denne kombination gør det lettere for publikum at relatere sig til de svære emner, samtidig med at de ikke mister deres alvor. Hans personlige historie om at leve med diagnoser og navigere gennem livets udfordringer er både rørende og inspirerende.

Dan Andersen er den perfekte foredragsholder for dem, der søger en oplevelse, der både får dem til at grine og reflektere over livets udfordringer. En inspirerende påmindelse om, at vi alle har vores kampe – men vi kan lære at leve med dem og finde styrke i vores egen historie.

Et inspirerende og underholdende foredrag om alt fra lav sædkvalitet til stress og depression

Udover at være en succesfuld komiker og musiker, har Dan Andersen også formået at etablere sig som en eftertragtet foredragsholder. Hans foredrag er en blanding af humor, livserfaring og refleksion, hvor han deler både sine personlige kampe og sine sejre. Han har tidligere delt sin historie om psykisk sårbarhed, lav sædkvalitet og høretab i tv-programmer som ”Go‘ Aften Danmark“ og sin egen serie: ”Misbrug, angst og andre sjove ting”. Hans one-man show ”Dan Andersen på Vippen” har også fået stor anerkendelse for sin ærlige tilgang.

I bestemmer, hvor fokus skal være

Ingen fortælling er ens – og det gælder heller ikke Dan Andersens foredrag. Hvert foredrag tilpasses derfor i tæt dialog med jer. Ønsker I fokus på ADD-diagnosen og de mange år med uvished? På den psykiske sårbarhed, humorens kraft eller kampen for at acceptere sig selv, som man er? Eller måske en ærlig og underholdende rejse gennem livets opture og nedture?

Uanset retning former Dan foredraget i samarbejde med jer, så det bliver relevant, nærværende og rammer lige dér, hvor det skal.

Tag fat i os, og lad os sammen skræddersy et foredrag, der både rører, rammer og giver anledning til grin.

Læs mere om Dan Andersen.

Forespørg booking på

Overlevelsesguide til det moderne nervesammenbrud

af

Udfyld formulararen med dine oplysninger og vi vil kontakte dig hurtigst muligt på din forespørgsel. Du er også velkommen til at ringe til Cecilie.

  • Dækker hele Danmark
  • Også uden for Danmarks grænser
  • +10 års erfaring inden for branchen
  • Gratis og uforpligtende forespørgsel