Book Mads Steffensen som moderator, ordstyrer eller konferencier
Mads Steffensen er en af Danmarks mest kendte og respekterede værter. Gennem mere end 25 år har han skabt stærke samtaler og engageret millioner af danskere gennem radio, tv, podcasts og live-arrangementer.
Han er manden bag Mads & Monopolet, der satte nye standarder for dansk radio og vært på populære tv-programmer som Kender du typen?, Aftenshowet, Fællessang, Alle mod én, Her Er Dit Liv, Jeopardy og diverse liveshows samt podcasten Mads og A-holdet på Podimo. Han er kendt for sin evne til at skabe nærvær, få mennesker til at åbne op og styre samtalen med både humor, nærhed, frækhed og skarpe spørgsmål.
Skab engagerende samtaler med Mads Steffensen som moderator
Som moderator sikrer Mads et professionelt flow, skaber naturlige overgange og holder publikum engageret fra start til slut. Han er det oplagte valg til konferencer, debatter, erhvervsarrangementer, prisuddelinger, kundeevents og større konferencer, hvor nærvær, struktur og professionalisme er afgørende.
Mads Steffensen er uddannet journalist fra Danmarks Journalisthøjskole og har gennem sin karriere etableret sig som en af de mest markante profiler i dansk radio og tv. Han har modtaget flere af branchens største hæderspriser, herunder Prix Radio, Den Gyldne Mikrofon, en Zulu Award og Kryger-prisen.