Topform uden træning
af Jacob Søndergaard
Foredraget afholdes af:
I topform uden træning – Lyder det som et opslag, der kunne flås ud af det gode gamle kuponhæftekatalog? Så er du ikke helt galt på den. Men hvorfor er det så dragene med lige netop begreber som god form, energi og tid? Måske fordi vi alle føler, at det er en kapital, som vi ikke har adgang til.
Løsningen er ikke at klemme træning ind i allerede overfyldte skemaer eller acceptere en middelmådig tilværelse fyldt med Netflix og leverpostej. Dette gør os bestemt ikke til lykkeligere mennesker.
Sammen med Jacob vil du opdage, hvordan du kan ændre din tilgang fra at organisere dit liv omkring tidsstyring, time management og andre fancy begreber til at udnytte naturens skjulte potentiale og opnå en sund døgnrytme. Du vil blive taget med på en rejse til den afrikanske savanne, hvor du vil lære om “oprindelige menneskers aktivitetsniveau” og forstå, hvorfor det er relevant for dig. Du vil forstå, hvad der skal til for at motivere senil-demente til at blive mere aktive, og erkende hvorfor IKEA kan andet end at give Rigtige Mænd grå hår på hovedet, når de laver rulleskøjte orienteringsløb efter lukketid.
Men der er få ting her i livet der er gratis, udover lommeuld. Og det skal heller ikke nødvendigvis være let. Jacobs strategi er stik imod “spring over, hvor gærdet er lavest”, men har i stedet fokus på begreber som fordybelse, ubehag, hverdagsstolthed… Og så mener han at vi skal lære at elske vores bøvl!
Du vil lære at identificere enkle måder, hvor du med vilje kan tilføje en vis kompleksitet til din daglige rutine og omdanne den til en platform for fysisk aktivitet og kvalitetstid for dig selv, måske endda sammen med en person, du holder af.
Forespørg booking på
Topform uden træning
af Jacob Søndergaard
Udfyld formulararen med dine oplysninger og vi vil kontakte dig hurtigst muligt på din forespørgsel. Du er også velkommen til at ringe til Cecilie.
- Dækker hele Danmark
- Også uden for Danmarks grænser
- +10 års erfaring inden for branchen
- Gratis og uforpligtende forespørgsel